GABA

GABA dannes lokalt i nervesystemet og er den mest udbredte hæmmende signalforbindelse mellem nerveceller. Den virker ved at dæmpe, hvor let en nervecelle sender signalet videre, og den indgår i det samspil, man kalder balancen mellem excitation og inhibition. Den anden halvdel af det samspil er glutamat, den tilsvarende excitatoriske aminosyre.

Kosten indeholder ikke GABA i større mængder. Fermenterede fødevarer og te, hvor bladene har været udsat for iltfattige forhold, kan indeholde GABA, men kroppen forsynes i praksis med GABA via den lokale dannelse i nervesystemet og via tarmens bakterier. Et review beskriver, at tarmmikrober kan danne de fleste af de signalstoffer, der også findes i hjernen, og at der samler sig evidens for, at tarmmikroberne spiller ind på centralnervesystemets kemi og på adfærd ¹. Hvor meget af det, der dannes i tarmen, der når frem til hjernen, er ikke afklaret.

Et andet review peger på det samme åbne spørgsmål for GABA-enrichede teer, hvor indholdet af GABA hæves, men hvor også andre stoffer ændrer sig: der findes betydelig evidens for, at GABA fra sådanne teer virker på GABA-receptorer uden for centralnervesystemet, og mindre evidens for, at det virker direkte i hjernen ². Forbruget af GABA-enrichede teer er beskrevet i forhold til blodtryk, stress og uro, men forfatterne efterlyser mere data for at fastslå, hvor og hvordan GABA virker efter indtag ².

Vitamin B6 og GABA hænger sammen i stofskiftet

Vitamin B6 er coenzym for omdannelsen af den excitatoriske glutamat til den hæmmende GABA. Et randomiseret, dobbeltblindt forsøg gav 300 voksne fra den almindelige befolkning enten en høj tilførsel af vitamin B6 eller en kontrol i en måned, og det målte sensorisk reaktivitet med et spørgeskema både før og efter ³. Deltagerne rapporterede mindre sensorisk over-reaktivitet efter tilførslen ³. Et andet dobbeltblindt forsøg med 478 unge voksne over fem faser målte selvrapporteret uro og flere sensoriske mål; tilførsel af vitamin B6 gav lavere selvrapporteret uro og øget surround suppression ved synskontrast, men påvirkede ikke de øvrige mål ⁴. Begge forsøg undersøgte vitamin B6, ikke GABA som ingrediens.

Den GABA, der står på en indholdsliste, er fremstillet ved kemisk syntese snarere end udvundet af en plante. Det gør den til et veldefineret enkeltstof, hvor leverandøren kan angive renhed og identitet, og hvor indholdsdeklarationen kan skrive stoffets navn direkte i stedet for et planteekstrakt med variabelt indhold. Den danske side nævner allerede, at GABA i kosttilskud markedsføres som en renset syntetisk ingrediens, og at kommerciel GABA syntetiseres kemisk.

Når ingredienslisten er kort og navngiver stoffet direkte, er det lettere at sammenligne to produkter med hinanden, fordi man sammenligner det samme stof og ikke to forskellige ekstrakter. Hvad etiketten derimod ikke fortæller, er hvorfor stoffet er sat sammen med de øvrige ingredienser, eller hvordan blandingen er tænkt at virke.

Forskningen om GABA som indtaget stof er sparsom, og de få forsøg, der findes, undersøger GABA alene eller i en bestemt sammenhæng — ikke i den kombination, et færdigt produkt indeholder. Forsøget rapporterede forskelle i hjerterytmevariabilitet, følelsesmæssige mål og søvneffektivitet mellem de to grupper ⁵. Antallet af deltagere var lille, og forfatterne beskriver selv, at GABA er et signalstof, der er sat i forbindelse med stress, uro, søvnrelaterede forhold og hjerterytmereaktioner ⁵.

Det er den type fund, der gør feltet interessant og samtidig svært at overføre. Forsøget kan ikke sige, hvordan GABA virker i andre grupper, i andre situationer eller over længere tid.

Hvad forskningen ikke giver svar på

• Om den GABA, man indtager, når frem til centralnervesystemet i en mængde, der betyder noget. Evidensen for virkning direkte i hjernen er svagere end evidensen for virkning på receptorer uden for centralnervesystemet ².
• Om resultaterne fra et enkelt forsøg holder i en anden gruppe, i et andet design eller over en anden periode end den undersøgte.
• Om der findes en virkning at måle på overhovedet, når GABA indtages sammen med de øvrige ingredienser, et produkt typisk indeholder. Der er ikke fundet forsøg, der belyser blandingen som helhed.
• Hvor længe et forsøg skal vare, før et resultat er stabilt. De undersøgte perioder er korte.

Der er tre ting, etiketten fortæller, og tre ting den ikke gør:

Selve mængden står i næringsdeklarationen, og den læses som den står — den er ikke noget, man skal regne om eller gætte sig til. Det samme gælder den anførte brug, som står i den blok, etiketten selv har til det. Etiketten kan heller ikke fortælle, hvorfor stoffet er sat sammen med netop de øvrige ingredienser i produktet; det står ingen steder på emballagen, og det kan læseren ikke udlede af rækkefølgen.

Sammenligner man to produkter, er det derfor mest retvisende at lægge dem side om side og læse indholdsliste og næringsdeklaration for det samme stof i begge. Så sammenligner man samme slags oplysning og ikke to forskellige måder at skrive det samme på.