GABA: er det farligt? Sikkerhed og bivirkninger

For de fleste mennesker er GABA ikke farligt i de doser, der er blevet undersøgt i kosttilskud. Sikkerhedsrevisionen fra United States Pharmacopeia gennemgik kliniske studier, toksikologiske data og indberetninger om bivirkninger og fandt ingen alvorlige bivirkninger forbundet med GABA ved indtag op til 18 g om dagen i 4 dage, og heller ikke i længerevarende studier med 120 mg om dagen i 12 uger. Det betyder ikke, at stoffet er harmløst for alle: der er konkrete situationer — blodtryk, medicin, graviditet — hvor det ærlige svar er »det kommer an på«.

Nedenfor gennemgår vi, hvad evidensen viser om sikkerhed, hvem der bør være forsigtig og hvorfor, og hvordan du læser etiketten på et tilskud med GABA uden at falde for overdrivelser.

Hvad er GABA, og hvorfor rejser sikkerheden overhovedet spørgsmål?

GABA (gamma-aminosmørsyre) er det vigtigste hæmmende signalstof i centralnervesystemet, altså et stof der hjælper med at dæmpe den exciterende nerveaktivitet. Det er den fysiologiske funktion, der forklarer, hvorfor GABA forbindes med ro og søvn — og også hvorfor man skal være varsom med at tale om et oralt tilskud: den GABA, du indtager, er ikke automatisk den GABA, der virker i hjernen.

Usikkerheden handler ikke om kendt giftighed, men om to ting: muligheden for perifere effekter som et let fald i blodtrykket, og manglen på data for visse grupper, især gravide og ammende.

Er GABA sikkert? Det siger studierne

Den mest fyldestgørende sikkerhedsvurdering, der findes, er fra USP og blev offentliggjort i 2021. Den analyserede kliniske studier med rent GABA og med GABA i fermenterede matricer, dyretoksikologiske data og indberetninger om bivirkninger. Hovedkonklusionerne:

• Der blev ikke identificeret alvorlige bivirkninger ved GABA i indtag op til 18 g om dagen i 4 dage, og heller ikke i længere studier med 120 mg om dagen i 12 uger.
• Hos rotter og hunde viste kronisk indgift af GABA op til 1 g pr. kg kropsvægt om dagen ingen tegn på giftighed.
• Nogle studier observerede et forbigående og moderat fald i blodtrykket (under 10 % variation).
• Der blev ikke fundet case-rapporter eller spontane indberetninger om bivirkninger forbundet med GABA, selv om enkelte studier altså observerede forbigående, moderate blodtryksfald.

Det er beroligende for den brede befolkning, men læg mærke til, hvad revisionen også siger: der fandtes ikke studier af GABA under graviditet og amning, og USP anbefaler selv forsigtighed i de tilfælde, fordi GABA kan påvirke signalstoffer og det endokrine system, herunder stigninger i væksthormon og prolaktin.

Hvilke bivirkninger kan man opleve?

De mest sandsynlige bivirkninger, vurderet ud fra stoffets farmakologiske profil og sikkerhedsdataene, er søvnighed, let svimmelhed og ubehag i maven. Søvnigheden er grunden til, at selve produktet Vingummier mod Stress med GABA bærer advarslen »Kan forårsage søvnighed; hvis dette sker, må du ikke køre bil eller betjene maskiner«.

Så er der blodtrykket: fordi nogle studier har vist forbigående fald, er det tænkeligt, at indtag af GABA sammen med blodtrykssænkende medicin kan øge risikoen for hypotension. Det er ikke en vished, men en teoretisk risiko, som er grund nok til at tale med lægen, hvis du tager blodtryksmedicin.

Det er også værd at skelne mellem almindelige, forbigående gener — lidt søvnighed, let svimmelhed, en smule maveuro — og de signaler, hvor du skal stoppe og søge hjælp. Får du udslæt, kløe eller hævelse, skal du holde op og kontakte en læge. Det er ikke noget, du skal se tiden an med.

Hvem bør være forsigtig eller undgå GABA?

Ud fra USPs sikkerhedsrevision og produktets egne advarsler er det disse grupper, der kræver opmærksomhed:

• Graviditet og amning: der findes ingen sikkerhedsstudier i disse grupper, og GABA kan påvirke signalstoffer og det endokrine system. Tag det ikke uden anvisning fra en sundhedsfaglig person.
• Lavt blodtryk eller blodtrykssænkende medicin: der er observeret forbigående blodtryksfald, og kombinationen med blodtrykssænkende medicin kan øge risikoen for hypotension. Tal med lægen, før du tager det.
• Skjoldbruskkirtelsygdom eller autoimmun sygdom: en særlig advarsel på produktet Vingummier mod Stress med GABA. Anbefales ikke uden klinisk vurdering.
• Leversygdom, andre sygdomme eller brug af medicin: stofskifte og udskillelse kan være ændret, og der er risiko for interaktioner. Spørg en sundhedsfaglig person, før du bruger det.
• Bilkørsel og betjening af maskiner: det kan give søvnighed. Kør ikke bil, hvis du bliver søvnig.

Er du gravid eller ammer, findes der en særskilt gennemgang af netop det emne. For børn er reglen enkel: der findes ingen data, og produktet anbefales ikke til børn.

Har du en nyresygdom, gælder samme forsigtighed: udskillelsen af tilskuddet kan være ændret, og der findes ingen specifikke data for denne gruppe — tal med din læge, før du tager det.

Interagerer GABA med medicin eller alkohol?

Den interaktion, USP-revisionen anser for tænkelig, er med blodtrykssænkende medicin på grund af risikoen for hypotension. Med alkohol og andre dæmpende stoffer i centralnervesystemet er rådet sund fornuft: hvis GABA kan give søvnighed, kan alkohol oveni øge sløvheden. Der findes ingen studier, der kvantificerer den interaktion, så vi kan ikke give et tal — kun anbefalingen om mådehold og om at mærke efter, hvordan du har det.

Med medicin, der virker på centralnervesystemet — sederende midler, angstdæmpende midler eller antidepressiva — er rådet det samme: hvis GABA kan give søvnighed, kan endnu et dæmpende stof øge sløvheden og nedsætte koordinationen. Heller ikke her findes der studier, der kvantificerer interaktionen. Anbefalingen er at tale med læge eller farmaceut, før du begynder.

Én vigtig skelnen, så begreberne ikke blandes sammen: studier med GABA-agonister (lægemidler som baclofen eller valproat) hos mennesker med skizofreni og tardiv dyskinesi siger intet om sikkerheden af GABA som kosttilskud. De lægemidler har stærkt sederende egenskaber og kan forværre psykotiske symptomer. Konklusioner fra lægemidler kan ikke overføres til et tilskud.

Hvad betyder »for meget« egentlig her?

Det er en af de mest misforståede dele af sikkerhedsdebatten. En tolerabel øvre grænse og en farlig dosis er ikke det samme. Den tolerable øvre grænse er det niveau, hvor man ud fra de tilgængelige data ikke forventer gener hos den brede befolkning; en farlig dosis er noget andet og alvorligere. For GABA findes der ikke en fastlagt øvre grænse, som du kan slå op — sikkerhedsrevisionen beskrev indtag op til 18 g om dagen i 4 dage og 120 mg om dagen i 12 uger uden alvorlige bivirkninger, og det er beskrivelser af, hvad der er undersøgt, ikke en anbefaling.

Kort sagt: studiernes doser er ikke mål, du skal ramme. De er rammer for, hvad man ved noget om. Holder du dig til den dosis, der står på etiketten, bevæger du dig inden for det undersøgte område — og det er hele pointen med en etiket.

Giver GABA afhængighed?

Der er ingen evidens for fysisk eller psykisk afhængighed forbundet med GABA som tilskud. USP-revisionen fandt hverken case-rapporter eller spontane indberetninger om bivirkninger forbundet med GABA. Det er ikke en blankocheck til skødesløs brug; det betyder blot, at der — i modsætning til farmakologiske sederende midler — ikke er beskrevet et afhængighedsmønster.

Hvad står der på etiketten på et produkt med GABA?

Vingummier mod Stress fra TuttiBear giver 100 mg GABA pr. portion på 2 vingummier, i en bøtte med 60 vingummier. Den angivne brug er at tygge 2 vingummier om dagen, helst efter et måltid. Etiketten indeholder klare advarsler: anbefales ikke til børn, gravide eller ammende kvinder; anbefales ikke til personer med skjoldbruskkirtelsygdom eller autoimmune sygdomme; ved leversygdom, andre sygdomme eller brug af medicin skal du spørge en sundhedsfaglig person, før du bruger produktet; kan forårsage søvnighed; indeholder polyoler, og overdreven indtagelse kan have afførende virkning.

Sammenlign med de doser, der er undersøgt: sikkerhedsrevisionen betragtede indtag op til 18 g om dagen i 4 dage og 120 mg om dagen i 12 uger. Vingummierne giver 100 mg pr. portion, altså en dosis i samme størrelsesorden som den, der er undersøgt langsigtet. Det er ikke en dosisanvisning og ikke en garanti for effekt — kun en ramme for at læse etiketten. Doser fra studier er ikke anbefalinger.

Vingummi-formatet i sig selv ændrer ikke sikkerhedsprofilen for GABA, men det ændrer, hvordan produktet skal opbevares og bruges. De skal holdes uden for børns rækkevidde, og de skal ikke ligge fremme som slik — dels på grund af GABA-indholdet, dels fordi etiketten advarer om, at overdreven indtagelse kan virke afførende. Tyg dem, og lad være med at synke dem hele; det er den anvisning, der følger produktet.

GABA-myto og virkelighed

Der florerer en del påstande om GABA, som ikke holder, når man holder dem op mod evidensen. Her er de mest udbredte.

»GABA er et naturligt beroligende middel uden bivirkninger.« GABA er et naturligt signalstof, ja. Men der er rapporteret om søvnighed og lette blodtryksfald, og stoffet er ikke undersøgt hos gravide, ammende og børn. »Naturligt« og »uden bivirkninger« er ikke det samme.

»GABA i et tilskud virker direkte i hjernen.« Det er en af de mest sejlivede misforståelser. Den GABA, du spiser, passerer ikke automatisk over blod-hjerne-barrieren og bliver ikke automatisk til den GABA, der virker i centralnervesystemet. Hvordan et oralt tilskud præcis påvirker kroppen, er stadig ikke fuldt kortlagt. Det er netop derfor, man ikke kan overføre konklusioner fra lægemidler, der påvirker GABA-systemet, til et kosttilskud.

»GABA er bevist effektivt mod stress og søvnløshed.« Der findes ét lille, randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret forsøg, hvor 30 stillesiddende kvinder med overvægt eller fedme, som trænede, fik 200 mg GABA om dagen i 90 doser; gruppen, der fik GABA, viste forbedringer i den sædvanlige søvneffektivitet målt ved lavere score på Pittsburgh Sleep Quality Index. Det er et lille studie i en meget specifik gruppe — stillesiddende kvinder med overvægt, som trænede — og resultatet kan ikke generaliseres til alle. »Bevist« er for stærkt et ord her.

»Hvis GABA er sikkert, er det også sikkert for mig.« Sikkerhed gælder altid i forhold til en bestemt gruppe og en bestemt dosis. Er du gravid, har lavt blodtryk, tager blodtrykssænkende medicin eller har en skjoldbruskkirtel- eller autoimmun sygdom, er svaret et andet for dig end for den brede befolkning i studierne.

»Der er ingen bivirkninger indberettet, så der er ingen.« At der ikke er fundet indberetninger, betyder ikke, at intet kan ske. Det betyder, at der ikke er et beskrevet mønster. Forskellen er vigtig, hvis du selv oplever noget usædvanligt.

Hvad ved vi ikke?

Der er reelle huller i viden, og de skal nævnes frem for at blive fejet ind under gulvtæppet. Vi ved ikke, hvordan GABA påvirker gravide, ammende og børn — der findes ikke studier. Vi ved ikke, hvor stor interaktionen med alkohol og centralt virkende medicin er i praksis; den er ikke kvantificeret. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor meget af et oralt GABA-tilskud der når hjernen, og hvordan det i givet fald virker. Og vi ved ikke, hvordan lang tids brug ud over de undersøgte perioder påvirker forskellige grupper.

Det er ikke et argument for at lade være. Det er et argument for at være ærlig om, hvor grænsen for viden går — og for at spørge en fagperson, når din situation falder uden for det, der er undersøgt.

Hvordan reducerer du risikoen, hvis du vælger at tage GABA?

1. Tal med en farmaceut eller læge, før du begynder — især hvis du har en sygdom eller tager fast medicin.
2. Start med den dosis, der står på etiketten, og mærk efter, hvordan du har det de første gange.
3. Kør ikke bil og betjen ikke maskiner, hvis du bliver søvnig.
4. Undgå at kombinere med alkohol i større mængder.
5. Får du udslæt, kløe eller hævelse, skal du stoppe og søge læge.
6. Brug ikke GABA som erstatning for tilstrækkelig søvn, varieret kost og håndtering af stress.

Kort sagt: er GABA farligt?

For de fleste raske voksne er der ingen evidens for alvorlig giftighed i de undersøgte doser, selv om enkelte studier har observeret forbigående og moderate blodtryksfald. Men »sikkert for de fleste« er ikke »sikkert for alle«: graviditet og amning, lavt blodtryk eller blodtrykssænkende medicin, skjoldbruskkirtel- eller autoimmun sygdom, leversygdom og brug af medicin er situationer, hvor du bør tale med en sundhedsfaglig person, før du tager det. Søvnighed er den mest sandsynlige bivirkning og har praktisk betydning for bilkørsel. Er du i tvivl, kommer det personlige svar altid fra en fagperson — ikke fra en etiket.