Nedsat libido hos kvinder: årsager og hvad der hjælper

Sexlysten svinger gennem livet og påvirkes af alt omkring dig: træthed, stress, parforholdet, søvn, medicin, hormoner. NHS, det britiske sundhedsvæsen, nævner blandt årsagerne til nedsat libido problemer i parforholdet, stress, angst eller depression, graviditet og perioden efter fødslen, faldende hormoner med alderen og især i overgangsalderen, visse lægemidler som dem mod forhøjet blodtryk eller antidepressiva, hormonel prævention og et højt alkoholforbrug. Kan du genkende dig selv i den liste, er du hverken alene eller forkert indrettet. Det er værd at se på, hvad der har ændret sig, og at tale med en fagperson, hvis det trækker ud eller bekymrer dig.

Er det normalt at miste lysten indimellem?

Ja, det kan ske, og NHS nævner flere mulige årsager. Det er sjældent variationen i sig selv, der får folk til at søge hjælp — det er den belastning, den skaber. Man føler sig skyldig, undgår nærhed, og parforholdet mærker det.

Der er en nyttig skelnen her. Det er én ting at have mindre spontan lyst. Noget andet er smerter, kraftig tørhed, svært ved at blive tændt eller en pludselig forandring, der aldrig er sket før. De to situationer fortjener hver sin opmærksomhed. Den sidste er grund til at tage en tidligere snak med lægen eller apoteket.

Der findes heller ikke et korrekt antal gange om ugen. Den hyppighed, der passer for ét par, passer måske ikke for et andet. At måle sig op ad, hvad veninder fortæller, eller hvad du ser på sociale medier, er et dårligt kompas — ingen viser dig det virkelige sexliv.

Hvorfor har jeg mistet lysten? De hyppigste årsager, i rækkefølge

Flere af de årsager, NHS lister, hører hverdagen til, og det er der, det er værd at begynde.

Stress, angst og træthed. Dårlige nætter, intense uger på arbejde, regninger der skal betales, små børn — det hele optager det mentale rum, som sexlysten har brug for. NHS medregner udtrykkeligt stress, angst og depression blandt årsagerne til nedsat libido.

Problemer i parforholdet. Uafklarede sår, manglende kommunikation, ophobet irritation. NHS medregner problemer i parforholdet blandt årsagerne til nedsat libido.

Alkohol. Et højt alkoholforbrug står på NHS' liste.

Medicin og hormonel prævention. Visse blodtryksmediciner og antidepressiva kan påvirke libidoen, og hormonel prævention nævnes også som mulig årsag. Det betyder ikke, at du selv skal stoppe med noget. Det betyder, at det er en samtale, du skal have med den, der har udskrevet det.

Hormoner og livsfaser. Graviditet og tiden efter fødslen samt faldende hormoner med alderen, især i overgangsalderen, hører til de listede årsager. NHS medregner nedsat libido blandt symptomerne på overgangsalder og perimenopause.

Langvarige sygdomme. NHS angiver, at tilstande som hjertesygdom, diabetes, hypothyreose og kræft kan påvirke libidoen, og at behandlingen afhænger af årsagen. Har du en af disse tilstande og har bemærket et fald, er det værd at nævne ved næste konsultation.

Hvad kan du ændre allerede i denne uge

Der er ingen mirakler her, men der er konkrete tiltag. Begynd med dem, der alene afhænger af dig.

• Alkohol. Skru ned og se, hvad der sker. Drikker du flere gange om ugen, er det den første justering, du bør prøve.
• Stress. Det løses ikke med en dyb indånding. Det løses med færre forpligtelser, mere praktisk støtte derhjemme og, hvis angst eller depression er til stede, med professionel hjælp.
• Parforholdet. En ærlig samtale om, hvad der har ændret sig, uden bebrejdelser.
• Hvile og berøring uden et mål. Du kan prøve nærhed, der ikke behøver ende i sex.

Giv hver ændring en realistisk periode. Er intet forandret, når den er gået, er næste skridt ikke endnu en uge magen til — det er at tale med nogen.

Hvad hjælper sandsynligvis ikke

Der findes masser af folkelige råd, der lover mere, end de kan holde. Vær skeptisk over for enkeltløsninger: en urt, en tablet, en kur, et nyt legetøj. Det kan være rart, men det løser ikke en årsag, der ikke bliver behandlet.

Forestillingen om, at det bare handler om at slappe af, er både urimelig og lidt nyttig. Er årsagen angst, depression, en langvarig sygdom eller et lægemiddel, rækker viljestyrke ikke.

Der er heller ikke solid evidens for, at generiske "libido-supplementer" løser problemet. Lover nogen dig garanterede resultater, er det i sig selv et advarselstegn.

Kosttilskud: hvor hører de egentlig hjemme

Kosttilskud er ikke behandling for nedsat libido. Ingen af de ingredienser, vi kan nævne — kollagen, biotin, folsyre, selen, vitamin A, B6 og C — har dokumenteret effekt på sexlyst. I de kilder, vi har gennemgået, optræder ingen af disse næringsstoffer i forbindelse med libido.

Det, der giver mening, er at sikre, at du ikke mangler noget basalt. En varieret og afbalanceret kost er grundlaget, og kosttilskud erstatter den ikke. Mistænker du en mangel, kan lægen vurdere det. Produkter som Kollagen-vingummier eller Skønhedspakke findes på markedet, men de er ikke svaret på manglende libido og erstatter hverken varieret kost, hvile, psykologisk støtte eller lægebehandling, når den er nødvendig. Tager du dem, så læs etiketten og følg anvisningen: for Kollagen-vingummier er dosen to vingummier om dagen, og den anbefalede dosis må ikke overskrides. De indeholder polyoler, og overdrevet indtag kan virke afførende, og de bør ikke bruges som erstatning for en sund livsstil.

Hvornår skal du tale med læge eller apotek

NHS råder til at kontakte lægen, hvis du er bekymret over nedsat libido, eller hvis du tror, at et lægemiddel eller hormonel prævention kan påvirke den. Det er den praktiske tommelfingerregel: bekymrer det dig, eller har du mistanke om en konkret årsag? Så book en tid.

Nogle tegn kræver en hurtigere samtale, især fordi de kan pege på noget andet, der skal undersøges: en pludselig og uforklarlig forandring, smerter ved samleje, kraftig tørhed eller et fald, der falder sammen med opstarten på ny medicin. Apoteket kan hjælpe med at afklare interaktioner og forberede samtalen med lægen.

Du behøver ikke have en perfekt liste med. Tag det med, du ved: hvornår det begyndte, hvad der har ændret sig i dit liv, hvilken medicin du tager. Det er nok til at komme i gang.

Hvor lang tid, før du kan vurdere, om noget virker

Giv forandringerne tid. Livsstilsændringer tager uger, før de viser effekt, og hormonelle eller medicinrelaterede årsager kan kræve justeringer, som kun lægen kan lave. Er årsagen en langvarig sygdom, følger behandlingen den sygdoms tempo.

En sidste bemærkning om evidensen. Vi ved, at disse årsager hænger sammen med nedsat libido; vi ved ikke, for den enkelte kvinde, hvilken der vejer tungest. Det første skridt er ikke at købe noget — det er at se på, hvad der har ændret sig, og, hvis du har brug for det, at bede om hjælp.